Til Jomfrue H.i Anledning af hendes Kierestes Død.Med Ret du græder, dyrebare Pige, Din tabte Ven igien ei kommer meer;Ei meer den tause Mund formaaer at sige, At Du var al hans Lyst og Lykke her.Men troe, at sød og rolig er hans Slummer, At Gravens Mulm til Lyset fører hen,Hvor ingen Smerte, og hvor ingen Kummer, Skal martre, noge meer, Din elskte Ven.Og viid, vort svage Syn maa ofte standse; At Himlens Raad blev skiult for mig og Dig;At ville her dens vise Vei udgrandske, Det kan vi ei, det var formastelig.Men lad kun Veemods bittre Taare rinde Paa ømme Bryst ved Mindet om Din Ven;Dog Tanken: hisset ham igien at finde Lad denne Tanke og formilde den.H.