Ved Lyden af Kanoners hulde Torden,
Randt Tanken til den rædselfulde Dag,
Da, Elskte, Du skal stride for vort Norden
I Ærens Kamp ved Christians stolte Flag.
Mit Blod bli’r Iis, fra Øiet smelte Taare,
Hvi lærte Skiebnen mig at kiende Dig?
Hvi vilde Du det ømme Hierte saare,
Som sorgfrit før sig hæved’ lykkelig?
Dog skye for Haabet, evig mørke Tanke,
Du søde Tilflugt for hver traurig Siel!
Af Malurt seer man Bier Honning sanke;
Vaag, Guder, for min elskte Krigers Vel!
Dig Skiebnen bød i Strid at vinde Ære:
Nyd den, kom glad igien til danske Havn!
Og glemt skal Din Elvina’s Kummer være
Ved Rygtet om Dit ærefulde Navn.
Omfavn saa blid igien Din hulde Pige,
Som længselfuld sig ønsker kun hos Dig,
Og fra hvis Barm skal varme Sukke stige
Til Himlen, for Du blive lykkelig!
B***.