De Guder dog tidt skjønne Indfald faaer:
I Dag omtrent for tred’ve Aar,
En af dem i et ledigt Øjeblik
Faldt paa sin gamle Skabe-Skik.
Tog i et Skab i Himlen, Godhed, Ynde,
Vid, Skjønhed, et Qvintin Lyst til at synde,
Fremtryllede et ærkevenligt Noer,
Og Glutten bød forskjønne vores Jord.
Ak, Stella! Du, er denne blide Pige,
Har mange Folk for Sanden villet sige;
Som mindst Du er den anden saare liig.
O! bliv paa Aar og Held som Du er ynderiig!!
B —