Lyksalig den Moder, som seer i en Søn
Sin Elskedes Billed! sin Kierligheds Løn!
Hun trykker sin Yndling til frydfulde Bryst
Og skuer hans barnlige Smile med Lyst!
Hun seer ham i spædeste Alder forstaae
Ethvert hendes Ønske, og skiønne derpaa,
Og voxen at blive ved modnere Dyd
Sin Slægts og sit Fædrelands Hæder og Fryd.
Og hver Gang det Yndlingens Fødselsdag er,
Da føler hun dobbelt, han er hende kier;
Hvo aldrig var Moder, begriber det ei —
Men denne lyksalige Moder er jeg!