En Moders Klageved sin eneste Datters Grav. O stille Nat! du nærmer dig;Du ene giemmer Trøst til mig:For dig kan jeg jo klage frit;For dig jeg nævner Lise tit.I umisundt, uforret FredMin hede Taare flyder ned;Den væder Lises kiære Leer,Og Alles Gud den ene seer. Dig, som jeg under Hiertet bar,O Barn! mit Haab, mit Alt du var.Hvor stor, hvor himmelsk var min FrydVed dine Læbers første Lyd!Hvor var jeg glad og lykkelig,Da først du Moder kaldte mig!Din Røst var sød, som Harpeklang,Som Nattergales bedste Sang. Du voxte snart, blev god og skiøn,Blev Moderhiertets store Løn.Da kom en Yngling, skiøn, som du,(Ham giemmer ogsaa Graven nu)Han elsked’ dig, du ham igien;Men, ak! ustadig var din Ven:Han dig forlod — du grusomt leed,Tilsidst du sank i Graven ned. Den Yngling kom, han Graven saae,Beklemt, forgrædt paa den jeg laae;Han segned’ ved min Side ned,Og Nag hans Hierte søndersled;”O Bedste! jeg har skuffet dig!”Det nager, piner, qvæler mig!”Jeg — o! jeg har forvoldt din Død!”Saa angerfuld hans Klage lød. ”O Gud! mig dog til Naade tag!”Saa bad hans Hierte Nat og Dag.Af Kummer, Graad og Anger mat,Han døde her forgangne Nat.Og, ”Lise!” var hans sidste Ord.Nu ligger han i sorte Jord.Den Ynglings Lod bedrøver mig;Thi, o! han var ulykkelig.Louise****.