O Du Eneste! mit Held, min Ære,
Alt mit Haab, min Lyst, min Mand, min Ven,
See, hvor smiler sødt Din Dag igien!
Den blandt Himlens Yndlingsdage være!
Aldrig Mulm dens Herlighed fortære!
Ingen Skygge til den række hen!
Lut den skinne, stedse glæde den!
Tusend Vidner om Guds Huld den bære!
O! den bringe mangt et saligt Aar!
Selv naar Livets Vinterdage hælde,
Fryde den, som i den unge Vaar!
Og saa gid jeg kunde rigt giengielde
Hver en Fryd, Dit Hierte skienker mig!
Ak! jeg kan ei meer, end elske Dig.
S. S.