Til min SophieDen 17 Januar 1795.Bedste Kone, kan vel Ord udtrykkeGlædens fulde, rene Følelser,Kan de male dig min hele Lykke,O! hvis Kilde du alene er?Nei, men dette glade Blik skal sige,Dette Favntag skal fortolke dig,At min Fryd, mit Held er uden Lige,At med dig jeg er som Crœsus riig. Længe tøved’ Haabets Morgenrøde,Sene, lange Timerne hengleed,Længselfuld vi saae den Dag imøde,Som begyndte vor Lyksalighed.Men den kom, Sophie! vore HierterKnytted’ den ved Kiærlighedens Baand;Glemte vare nu de fordums Smerter,Idel Glæde fyldte nu vor Aand. O! en Rad af blide, glade DageHimlen bød at følge efter den.Mange, mange være end tilbage,Og i fælles Fryd de svinde hen!Ved din Haand skal ingen Sorg nedtrykkeIngen Modgang knuse skal mit Mod.Heel og reen jeg nyde skal hver Lykke,Stedse skue Gud som viis og god. Han alene kiender klart og nøieBanen, vi har end at vandre paa,Og hans evig milde Fader-ØieTager vare paa hvert Trin, vi gaae.Intet vore Hierters Fred skal bryde,Glad vi tage hvad der forestaaer.I hinandens Arme skal vi nydeVarigt Held, endog ved trange Kaar. Ikke skal unøisomt Suk opstigeFra vort Bryst om Pragt og Overflod.Guldets Glands giør ingen lykkelige;Riig er den, som veed at være god. —Bal og Assemblee vi ei begiære;Kunde de erstatte os vort Hiem?De, som huuslig Lykke maae undvære,O de arme! Klubber er’ for dem. Mangen en maaskee, som Ven vi meente,Finder Veien til vor Vraae for lang.Mon vel dette Savn et Suk fortiente? —Held den lange, mørke, øde Gang!Vil en trofast Ven vor Fryd oplive,O! han være kostbar for vor Siel!Himlen ham engang en Mage give,I hvis Favn han fatter heelt vort Held! Bedste! see, din ømme Datter smiler,Tolker os sin Tak, sin rene Lyst.Kiærlig hun i vore Arme iiler,Froe vi trykke hende til vort Bryst. —Vi vil takke ham, som os betroedeAt uddanne denne skyldfrie Aand.Stille Dyder vil vi der indpode,Lede hende varlig ved vor Haand. Dydens Fader skal vor Idræt signe,Og paa Frugter skal den vorde riig.Hun i ædel Uskyld dig skal ligne,Ved sin Vandel lønne dig og mig.Og naar Gravens Roe engang os kalder,Vi bortslumre sødt i hendes Arm.Paa vort Støv en skiønsom Taare falderOg vort Minde boer i hendes Barm. Er os Velstand giemt i Fremtids Dage,O! hvor froe skal vi anvende den,Standse mangen sorgfuld Broders Klage,Vække Kummers Søn til Fryd igien! —Dog, vi er’ jo rige ved hverandre;Armod jo ei heller blev vor Lod.Tillidsfulde vi ad Banen vandre —Herren raade! Viisdom er hans Raad.M*ch**l.