Den lykkeligere Jørgen(See Nytaarsgaven for 1795, Pag. 62.)Hier ist heut sein Fest.Ramler.Vor Degn skee Tak, at jeg nu leerIgien til hele Jorden,Og idel, idel Glæde seerFra Syden og til Norden!Marie dog var huld og god —Hun elsker mig til Døden;Men Tingen jeg ei ret forstod —O min! kun min var Brøden!Da sidst jeg kom til Degnens Dør,Og havde ont i Sinde,En Stemme, som jeg kiendte før,Jeg hørte alt derinde.“Jo! Du Guds Mand!” — saa talde den;Hvert Ord gik mig til Hierte —“Jeg snart til Graven bares hen,“Du jorder snart min Smerte.“O! havde Du kun seet i Gaar,“Hvor Jørgen kunde svige,“Og hvor han dog var kold og haard“Imod sin arme Pige!“Ved første Dands han glemte mig,“Og valgte Præstens Lise —“Jeg troede: Du bør hævne Dig,“Og ham sin Brøde vise.“Med Peter, Nabo-Enkens Søn,“Gik jeg i fire Dandse —“Ak! Jørgen græd imens i Løn,“Og kunde intet sandse.“I Dag han kom forbi vor Dør,“Og knap mig hilse vilde —“Jeg syntes: ei Du kalde bør,“Det klæder Piger ilde.“Dog — var han her, jeg sikkert troer“At tabt jeg maatte give:“Med Taarer jeg ham da besvor“Mig god igien at blive.“Men nu, da han foragter mig,“Mit sidste Haab bortsvinder,“Og kun, o stille Grav! i Dig“Jeg Fred og Tilflugt finder.“Naar kummerfri jeg hviler der,“Og ham sin Synd forlader,“Da husk hvad jeg betroer Dig her!“Da sige Du min Fader:“At ham jeg hist velsigne vil,“Naar ikkun jeg tør vente,“Vor Gaard maae falde Jørgen til“Ved sikkert Testamente!” —O! denne blide Engle-RøstBød mig min Kummer glemme —Og høit sprang Hiertet i mit Bryst,Det var — Maries Stemme!Tvivlraadigt vaklede mit SindI nogle Øieblikke:Tilsidst jeg kom i Stuen ind;Men — hvordan veed jeg ikke.Dog knap jeg saae min skiønne Brud,Før strax jeg maatte tie,Og langt om langt fik stammet ud:“Tilgiver Du? Marie!”I Barmen slog hun Øiet ned,Og ømme Taarer runde;“Saa er Du da ei længer vred?”Hun ene svare kund.Min bange Haand tog Degnen nu,Og den i hendes lagde;O! stedse kommer jeg ihuHvad han os begge sagde:“Ved Tillid og sagtmodig Bøn“I bøie vrede Hierter;“Det blide Sind har Fred til Løn,“Den fulgte Hævn kun smerter.”O! det jeg aldrig glemme kan,Og aldrig hende svigte! —Gud signe Dig, Du gode Mand!Som atter os forligte!Til Dig jeg stedse skal i VaarDe første Jorbær bringe,Og frit for Dig det hele AarVor største Klokke ringe.Thi Dig skee Tak, at jeg nu leerIgien til hele Jorden,Og idel, idel Glæde seerFra Syden og til Norden!F. Høegh Guldberg.