hvorudi fremsættes for den gunstige Læsers Øjne, hvorlunde de tre mægtige hedenske Gudinder, hvilke raade for Menneskenes Vel og Vee, havde meget travelt den trettende i Thormaaned for sexten Aar siden;
at sjunges med sin egen velklingende Melodie paa Hr. ***s Bal i ovenmeldte glædelige Anledning.
Kiøbenhavn, trykt i dette Aar.
Hist oppe boe Gudinder tre,
Som meget har at raade;
De sørge for vort Vel og Vee
Med Ugunst eller Naade.
Det var en Dag for sexten Aar,
Da det endnu var neppe Vaar,
De havde nok at skiøtte.
Den første var saa hierteglad,
Og pønsed’ kun paa Lykke;
Hun mæled’: “Søstre! veed I hvad?
“Jeg giør mit Mesterstykke:
“Ret strax fremsmiler paa mit Bud
“En Pige, favr, som Elskovs Gud.”
Da blev saa favr en Pige.
Den anden Søster, engleblid,
Var strax med Svar tilstede:
“Jeg giver Glutten muntert Vid:
“Hun skal fremtrylle Glæde.”
Vi saae, hvor Glutten voxed’ op
Med lystig Siel i ranke Krop;
Saa vittig blev den Pige.
Den sidste var end mere huld,
Og forekom vor Taare;
Hun sagde: “Skiønhed vorder Muld,
“Og Vid kan ofte saare:
“Jeg planter Dyd i Barnets Bryst:
“Hun vorde Sines Held og Lyst!”
Og ædel blev den Pige.
Tak være de Gudinder tre!
Tak være dem tilsammen!
Men hvor skal vi den Pige see,
Som blev ved deres Amen?
O Venner og Veninder, seer!
Hvor kan dog Nogen lede meer?
Her see vi jo vor Thrine.
Jomfrue ***s Skaal!