Den gamle og den nye TidMel. Han, som kan ene Glæder skienke.Bedstemoder.Det var i mine Ungdoms-Dage,Mit Barn, at man sin Pynt forstod.Af Alt, hvad Øiet kan behage,Man ei Halvparten skue lod.Naar alle Vare lægges frem,En Kiøber vil foragte dem.Sønnedatteren.O! Grandmama maae ikke sige,At vi ei lyde Blyheds Bud.Det var en ubesindig Pige,Som kræmmede hver Skiønhed ud.Den Elsker som os værdig er,Vil nøies med det Lidt, han seer.Bedstemoder.De Mandfolk, troe mig, kiere Line,Saa nøie Alting mønstre gad.De gierne saae en Møe fremtrine,Som Eva med sit Figenblad.At undgaae slig en lysten Nar,Skiul hver en Yndighed, du har!Sønnedatteren.Hver den, Anstændighed tilladerAt blotte, blive bar og fri.Tryg i Uskyldighed, jeg haderAnseelse af Hyklerie.Har Grandmama selv svøbt sig indTil Pande, Næse, Mund og Kind?Bedstemoder.Saamænd! der fattedes ei meget.End Haaret giemtes som en Skat;Skiønt det var deiligt, og mit eget,Det skiultes i en Pibehat.Den sluttede saa tæt, saa sødt,Som jeg var med de Puder født.Sønnedatteren.Men vor Tid derom andet dømmer.Det Haar er nu vor største Pryd.Det tykt og bredt paa Ryggen svømmer,Hvert Øie skuer det med Fryd;Jo skiønnere det har sit Spil,Jo mindre Pynt det trænger til.Bedstemoder.Af Hovedet for lidt I giøre;Hvad er en Blomst, et Baand, en Kam?Guldpendalokker i hvert Øre,Og Kniplingshængler, det var Bram.Guldkiæden, som paa skiulte BrystSlap ned, var alle Pigers Lyst.Sønnedatteren.Bar jeg den Guldvægt i mit Øre,Den tunge Kiæde om min Hals;Det Udraab troede jeg at høre:Hun tænker, der er Mænd tilfals.Nei, det som Prisen sættes paa,Personen ene være maae.Bedstemoder.Ja, ja, mit Barn: men vid: PersonenVar ogsaa saae sin smalle Vext.I alt nu Frihed giver Tonen,Den er end unge Pigers Text.Det gode Snørliv er ei liidt,Og Alting maae nu være frit.Sønnedatteren.Det gamle Snørliv var en Plage;Det giorde alting regelret;Det danned’ Kroppen til en Stage,Og Brystet til et Fielebret.Nei, Grandmama, nu vil et NoerI sin Tid blive værdig Moer.Bedstemoder.Det gamle sættes nu tilside;Ei meer den gode Smag er kiendt.Hvem kan de store Skiørter lide,Af venlig Fiskebeen udspændt?Siig, om du nu en Mode seer,Hvori man lig en Juno er?Sønnedatteren.Gid aldrig jeg det Syn maae skue!End Tanken fylder os med Skræk.Man maae jo for en Juno grue,Der sidder i en Humlesæk.Min Skabning tør ei skiule sig;En Nymphe vil jeg være lig.Bedstemoder.Ak! Piger med hvert Aar tiltage,I vovelig Oprigtighed.Hver Tvang, vi brugte, de tør vrage,Og dog de fare vel dermed.Til Lykke med en farlig Liid!Jeg priser dog den gamle Tid.Sønnedatteren.Ja, Mænd nu ei bedragne blive;Nu see de hver en Mangel røbt! —Tilforne — Grandmama tilgive! —Blev Katten tit i Posen kiøbt.At skiule var de Gamles Iid;O! vel os for den nye Tid.Tode.