Alfred Ipsen (1852–1922)

Sonetter og Sange (1884)

Sonetter

1.
Den sidste af de store, hvide Svaner
2.
Et bronzefarvet Løv af Solen spættet
3.
Ved Livet, ja ved Livet dog vi hænge
4.
Tal ud! Læg ikke dine Ord i Tvang
5.
Jeg elsker dette Liv med samt dets Skygge
6.
Ak hine første, sommerlyse Nætter
7.
Naar jeg en Gang skal lukke Øjets Laag
8.
Hvad gør det, om en enkelt Stemme tier
9.
Et dobbelt Segl for Skæbnens Bog er sat
10.
Mit Hjærte ligner fast et Galleri
11.
Som Nikodemus villig nok vi hylde
12.
Mens Hjærtet kæmper ensomt i sin Celle
13.
Oprigtig talt, der kræves ikke mere
14.
Jeg hilser Dig paa din Kommandobro
15.
Fritænker eller Kristen lige meget
16.
Ti Du, o Frihed, er den hellig’ Aand
17.
Ved Dig, o Jesus, fæster ej min Tro
18.
Der var en Tid, jeg nær var gaaet til Grunde
19.
Fat Mod, fat Mod en Gang Dig selv at være
20.
Ja, jeg var Skeptiker en lille Stund
21.
Der er en Flok, hvem Sangen ej kan naa
22.
En drømmende, dybsindig Holger Danske
23.
Dog var det jer, I kække Ungersvende
24.
Hvorfor bestandig haste med at tvinge
25.
Til Dig, vort Modersmaal, vi alle bejle
26.
Nok er der, som paa Tiden føre Klage
27.
Hedt brænder Solen paa de brede Fliser
28.
Hvad er det for en trolddomsagtig Magt
29.
En evig Længsel blev vort Rejsefølge
30.
Hver Gang vi en af Pynterne maa klare
31.
Hvor Solen dog er gusten, mat og bleg!
32.
Ved Skillevejen mellem Nat og Dag
33.
Usynligt kredser Tiden om vort Hoved
34.
Jeg ser endnu det malede Stakit
35.
Et Livslys slukkes ud saa her, saa dér
36.
Kan noget være sødt som det at vide
37.
O, der var Jubel, der var Leg og Sange
38.
Og deres Hus skal hurtig lades øde
39.
En Celle bør Du have i dit Indre
40.
I Kunsten er just det den store Fare
41.
Vist er der Vers at ligne med Feston’er
42.
Den lille Brønd, den staar saa sælsomt stille
43.
Det glitrer fra den høstlighøje Himmel
44.
Hvor store Bregner tavs i Skyggen staa
45.
Jeg havde vandret længe, langt af Led
46.
Ak, der er nok af disse Folk, der raabe
47.
Naar Hebe skænker os sin gyldne Drik
48.
Regnvaadt og blankt er hvert et Bladesmykke
49.
Nu sværme glad de sommerlige Bier
50.
I kende alle Visen om Svend Trøst

Sange

Og jeg vilde fæste paa Solen mit Øje
Vaagn nu op af din Dvale
Arv
Du Sol, der altfor stolt og høj
Sang

Af »Vandrebogen«

I.
Og nu vil jeg glemme min Vunde
II.
Syngende Lærker
Foraarshilsen
Glemsel
Og den har aldrig grædt for Guld
Nu tegner Solen med sin gyldne Griffel

Sange

I.
Det volder den Sang i de grønne Skove
II.
Jeg mærker ikke til Vinter, jeg mærker ikke til Vaar
Der gaar et Sus gennem Lindeløvet
Livsvilkaar
Dæmring
Jeg sad og vented
Vinternat
Under Blokaden
Efteraar
Et fælles blev de dødeliges Kaar
Nat
Paa Landet
Glemte Sange
Nu sænker Dagen sit Hoved
For slig en underlig Verden
I Bur
Reflektion
Borgerlig Vielse
Himmelbjerget
Græske Stemninger
Opsang
Til Karon
Klag ikke over, at Natten veg
Nu, da den larmende Dag er død
Flyvende Sommer
Bort med de sorte Skoler
O, Frihed, rul dit staalblaa Banner ud
Vi binde en Krans af Perler
Drøm og Vaagen
Valfart
Til Bjørnstjerne Bjørnson