O, der var Jubel, der var Leg og Sange,
og der var Lystighed og Flugt og Mod,
og der var Sol i gylden Overflod
og Sommeraftner lysende og lange.
Og Du var Legens Dronning, jeg var Fange,
jeg kunde kysset Jorden for din Fod,
der var en Tryllehave, hvor Du stod,
og midt i Tryllehaven var en Slange.
Det var den store Frygt for Dig at miste,
at denne Himmel, næsten ængstlig klar,
en Dag af lutter Klarhed skulde briste.
Men Du blev ikke denne Smerte vàr,
og der var ingen uden mig, der vidste,
hvor tanketung den Lykke var, jeg bar.