Syngende Lærker
over alt det solblaa Land,
Skovmærker, Skovmærker
langs Skovgærdets Rand,
og hvorhen Øjet flakker
Bække og blanke Søer
og bløde, runde Bakker
bag Sommerdisens Slør.
Hvorhen jeg Blikket sender,
hvorhen mit Øje gaar,
jeg kender, jeg kender
det alt, som fra i Gaar.
Og højt igennem Luften
jeg hører Flugt af Duer,
mens Viben kredser langsomt
i store, brede Buer.
Det Sted, hvor Drengefoden
i sorgløs Gang har traadt,
hvert Sted, vor Ungdom rasted,
hvor husker vi det godt!
Det er, som endnu vugged
sig der paa Luftens Strømme
en Klang fra gamle Dage,
en Duft af gamle Drømme.