En drømmende, dybsindig Holger Danske,
der hviler ud fra mangen »fornstor« Færd,
som slumrer trygt med Haanden paa sit Sværd,
men aldrig kan sit Folk forglemme ganske.
Som haanlig vrager alt det udenlandske,
men dobbelt véd at skatte Hjemmets Værd,
som paa Minutten stamper frem en Hær
og kaster stolt det fremmede sin Handske.
Hvor tidt blev dette Billed ikke malt
paa Folkemøder og i Skolesale?
Hvor tidt blev denne Saga ej fortalt?
Ja, det er Folket tegnet idealt.
Blot ej, det virkelige bliver kvalt
af denne altfor honningsøde Tale.