Dog var det jer, I kække Ungersvende
af Grundtvigs Stab, som voved først et Ridt
ud over Danmarks Sletter milevidt
for paa den lange Døs at gøre Ende.
For Øjet mod et fælles Maal at vende
fra smaaligt Kævleri om mit og dit,
at gøre Folket selvbevidst og frit
og lære det sin Pligt og Ret at kende.
Det skal ej glemmes dette Rytterchok,
et Skoleridt foruden Pisk og Sadel,
et dristigt Ridt hen over Sten og Stok.
Lad saa kun andre møde jer med Dadel,
og lad der være Fejl og Misgreb nok
— I voved dog at tro paa Folkets Adel!