Regnvaadt og blankt er hvert et Bladesmykke,
det blinker friskt fra unge Birkeskud,
fra Linden strømmer dobbelt Vellugt ud,
som om den aanded dybt en rolig Lykke.
Her er en stille Fred, en Søndagshygge,
der bringer Hjærtet mangt et lønligt Bud
og mangen venlig Hilsen fra en Hud,
der endnu vandrer tyst i Løvets Skygge.
I Blomstersproget skrev han sin Postil,
der gennem trænger alle fromme Sjæle
og lutrer Hjærterne med hellig Ild.
For denne Guddom vil jeg gerne knæle,
ti han er venlig, han er lys og mild,
og i hans Nærhed er der godt at dvæle.