Klag ikke over, at Natten veg,
at Drømmenes Tid er forbi;
ti Dagen er kommet og Solen steg,
og Verden er vaagen og fri,
alt lyser Solens den høje Brand
ud over Marker og Pløjeland
og Hanen galer paa Halde,
der kommer en Dag for Kvinde og Mand,
der kommer en Dag for os alle.
Sid op paa Hesten, Du liden Dreng,
et Bud jeg beder Dig bringe
til Dal og Bakke, til Mark og Eng,
saa langt som Leerne klinge.
En kongelig Hilsen til Bondens Gaard
om Foraarsmildning og gode Aar,
og Kraft, som ingen skal tvinge,
saa langt som Lærken sin Trille slaar
og Hanen ryster sin Vinge.
Og vore Tanker vil komme jer nær,
som Spyd om Øret jer suse,
med Klang af Harper og dragne Sværd
vil over Landet de bruse,
vil bygge sig Rede i Hytten trang
og vide den ud til et Slot en Gang,
vil gæste Gaarde og Huse,
vil fylde jert Øre med Sang og Klang
fra Frihedens evige Sluse.