I Kunsten er just det den store Fare
at ville blindt hos andre gaa i Lære
og være det, som andre kun kan være,
og ej med egne Midler sig at klare.
Ti indenfra maa det sig aabenbare,
det Tankesyn, som skal din Digtning bære,
det Digterland, hvoraf Du skal Dig nære,
den Tanke, der skal fylke Folkets Skare.
Bøj Dig kun dybt og ydmygt for det store;
lad andres Sejre tjene Dig som Spore,
men tag af ingen Mand dit Land til Len.
Enhver faar staa paa sine egne Ben,
Du gør dog aldrig det, de andre gjorde,
og om saa var, det blev Dig kun til Men.