En Celle bør Du have i dit Indre,
hvor Du kan kaste Kjortel, Hat og Stav
og hvile ud fra Dagens travle Jav,
hvor intet kan dit Hjærtes Andagt hindre.
Hvor ej det store skjules af det mindre,
med Alter for hvert lønligt Hjærtets Krav,
hvor hvert et lille Minde har sin Grav,
Og naar da Verdens Glimmer Øjet blænder
endskønt Du ledes ved den tomme Skal,
træd ind i denne tavse Tempelhal.
Og fold i stille Andagt dine Hænder,
og tilstaa aabent hver en Fejl, hvert Fald,
til Himlens Ild paany dit Hjærte tænder.