Paa Landet
Fragment
Fragment
— — — — — — — — — — — —
Hist ligger Skoven som et blaaligt Krus
og over den en graaligbølget Himmel,
her styrter Slusevandet sig med Brus,
og Engen breder ud en saftgrøn Strimmel,
som Bækken gennemskærer med sin Stribe,
mens over Hedebakkens brune Grus
sig tumler skrigende en enlig Vibe.
Med hvilken Fryd jeg genser disse Steder
som gammeldags, fortrolige bekendte,
om hvem man ingentid forgæves leder,
den høje Banke med det røde Grus,
og Vejens Krumning med det gamle Hus
og Pilegærdet med den lille Stente,
og Valmuer, som gennem Rugen titter
som unge Piger bag et hvidmalt Gitter.
Ned over Bakken ses en Bonde age,
han pisker nænsomt paa sit Studespand,
og Hjulet skriger i det tørre Sand
og former sig til en melodisk Klage,
alt ser jeg Landsbyens de grønne Tage,
hvor Kirken spejler sig i Dammens Vand
og Præstegaarden med sin Storkerede,
halvt skjult bag Marken, bugnende af Hvede.