I unge Hjærter skriv dit Navn,
at det maa længe staa,
naar Solen slukker sin flammende Bavn
og Natten den falder paa.
Ti om din Sol end svinder
bagved den mørke Sky, —
i unge Hjærter skal Haabet
og Dagen fødes paany.
Tro ikke, at Dagen svinder,
fordi din Sol gaar ned,
Verden har altid Morgen
et eller andet Sted.
Just dér, hvor Solen gemmes
bagved den mørke Sky,
skal Morgenens Lærketriller
stemmes med Klang paany.
Vidtstrakt er Solens Rige,
fra Slægt til Slægt det naar,
det randes ikke af Fjælde,
har ikke Grænser af Aar,
og medens Slægterne flette
visnende Blomster i Krans,
ung som en straalende Jomfru
skal Solen træde sin Dans.
Saa løft mod Solen dit Øje,
Solen har altid Vaar,
Riger foruden Grænser
baade i Rum og i Aar.
Vor Verden kan stundom dækkes
en Stund af en bælgmørk Sky;
men Solen bryder sig altid
en Vej i Taagen paany.
I unge Hjærter skriv dit Navn,
at det maa længe staa,
naar Solen slukker sin flammende Bavn,
og Natten den falder paa.
Ti om din Sol end svinder
bagved den mørke Sky —
i unge Hjærter skal Haabet
og Dagen fødes paany.