Velkommen blege Efteraar
med røde Asters i dit Haar,
med Duggens blanke Perlesnor
omkring din tavse Pande.
Tyst er din Gang, din Dragt er let,
og dybt og frit dit Aandedræt,
Vin har Du i din Kande.
Ja, let og perlende og fin
Du skænker os din gode Vin,
der bryggedes af Blomsterblod
og Duft af Sommerminder,
den blinker med et gyldent Skær
af hvad, der gav vort Liv sit Værd,
og altfor snart forsvinder.
Saa ræk os nu din Kande hen
og lad os frejdig tømme den
i dvælende og lange Drag
til sidste, gyldne Draabe.
Der er i dette Sommerblod
en Kraft, som endnu giver Mod
ved Dødens Dør at haabe.
Og vi, som her er kun til Gæst,
o maatte en Gang slig en Fest,
naar Løvet rasler for vor Fod
vor Afskedsdrik kredense.
Saa vi, før Foden helt blev træt,
fik aande ud saa tyst og let
som Du ved Aarets Grænse.