Kalliope
→
Digtere
→
Peter Foersom
→
Førstelinjer
Peter Foersom
(1777–1817)
Værker
Digttitler
Førstelinjer
Henvisninger
Biografi
Søg
Alle digte af Peter Foersom på Kalliope ordnet alfabetisk efter tekstens første linje. Listen kan bruges til at finde et digt, når titlen er ukendt.
A
Af Dagens Møie træt, nedslumred’ født
Ak, det er forbi! Det hulde Øie
Almægtige! de, alt som de omskifte
Altiid stræb til det Hele; og kan et Heelt Du ei vorde
B
Blomster Syv i Sorgens Krands indslynges
C
Childe Maters stander udi sin Stald
D
Den gamle Wendenberg igien fremtræder
Den mørke Nat forsvunden er
Der gives Øieblikke i vort Liv
Der hændes paa Jorden de sælsomste Ting
Det hæslig Krigsfærd er, naar Mennesket
Drag liig den ædle Bie til fremmed Egn
Du gaaer ud fra stille Fædre-Hiem
Du har liidt: nu har Du overvunden
Du seer mig atter, ædle Folk, fremtræde
Du, som indviet nu Din Vandring skiønt fuldender
E
Ei hæve Roes, ei Dadel flaae Dit Mod!
Ei paa Qvindeviis at græde
Elskov krandser sig med Roser, Myrther
Endelig saae jeg og den høie Kraft af Herakles
Endelig saae jeg og den høje Kraft af Herakles
En Lediggænger saae, hvor Lillien
En sielden Høitiidsaften, ædle Folk!
Est Du træt, Du Jesu Christi Mand?
F
Farvel, et langt Farvel til al min Høihed!
Farvel! Farvel, Du Hulde! Engle synge
Forladt, forskudt gaaer Shakespears gamle Drot
Fra fierne Egn, paa kierlig Længsels Vinger
Frisk op, Kammerater! til Hest paa Stand!
Før Tæppet hæver sig for sidste Gang
Faa ædle Stene har jeg her bragt hiem
G
Gud signe Dig, unge Qvinde
H
Held den Mand, der fandt en ædel Siel
Herligt fagre Blomster spire
Her sad jeg nu alt mange Gange
Himmel, Jord og Hav mig sender
Hvad nu! et Holbergsk Skuespil i Dag!
Hvad reiste vel de gamle Ordners Hal?
Hvi kom Du hid, for med Din Kunsts Magie
Hvis Skiønhed Du, mit Værk! besad som Villie
Hvor er mit Hierte glad og let
Hvor leder Du i Jordens Blomsterdal
Hvor signet er den Mø, som færdes trygt
Hør fra Din Rolighed en Gienlyds Tone
I
I Fredens Palmeskygge
I Furen Agermanden Kornet strøer
J
Jeg har af alle Himlens gode Gaver
Jeg tidligt op hver Morgen staaer
Jeg vil ei, og jeg kan ei; Nei!
Junker Ravn i Trætop sad
K
Kom, blide Foraar, Himlens Mildhed, kom!
Kunde — naar jeg meer ei stedes her —
L
Leed mig, Sanggudinde, ad hiin trange
Lydt skal Qvad i Hallen klinge
M
Man giør kun hvad man kan, ei hvad man vil
Med Mindets veemodblandte, søde Lyst
Midt i en Old, da selv de Bedre frygte
Midt i Verdenhavets vilde Bølger
Min Hanna! Du, hvem fra mit Bryst
Min Klingberg, brave Ven! Gud naade Dig
Mulm laae paa skumlen Grund
N
Nu lukker sig mit Øie
Naar en Menneskehader (siger Sagnet)
Naar og Sommer, Høst og Vinter svinde
O
Og eied’ Du end Moguls store Rige
O, min Cecilia! en Engels Billed
O, rødme er! Min Roes ei Smiger er
S
See Vintren lukker Aarets Cirkel nu
Siig: er jeg fiern fra Dig, min Tankes Ven?
Skiøndt for Theones Kunst ei ganske fremmed
Som Nordens Skiald, som Sydens Troubadour
Strø ei her Kiærmindens spæde Blaa
Søn! Venskab med de Onde
Søvn! skiønt Døden saa liig, vær en velkommen Giæst!
Saa knytter jeg Traad
Saa sødt et Kys ei gyldne Soel nedflammer
T
Tilgiv og undskyld, brave Dannerfolk
Tre Blinde vandred’ til en hellig Mand
Trælle tiene for Løn, en Kiøbmand handler om Vare
Tør vel en uberømt, en navnløs Sanger
U
Ubegribelige
Under Vintersneens Sørgelagen
V
Vandrer! veed Du, hvad er her lagt ned?
Vær glad, vær glad
