Vandreren
(Efter Göthe.)
(Efter Göthe.)
Vandreren.
Gud signe Dig, unge Qvinde,
og den diende Dreng
ved Dit Bryst!
Lad mig ved Klippen her,
i Minernes Skygge
kaste min Byrde,
hvile hos Dig.
Konen.
Hvad Ærinde driver Dig,
i Dagens Hede
den støvede Vei hid?
bringer Du Vare fra Staden,
om i Landet? —
Vandrer, Du smiler
over mit Spørgsmaal?
Vandreren.
Ingen Vare bringer jeg fra Staden.
Kiølig klarer nu Aftenen.
Viis mig det Kildevæld,
hvoraf Du drikker,
hulde, unge Qvinde!
Konen.
Her opad Fieldstien.
Gaae foran. — Giennem Krattet
gaaer Stien til Hytten,
hvor jeg boer,
og til Kilden,
som jeg drikker.
Vandreren.
Spoer af ordnende Menneskehaand
mellem Buskene!
Disse Steen har Du ei sammenføiet,
riigthenstrøende Natur!
Konen.
Høiere op!
Vandreren.
Skiult af Mosset her en Architrave!
Jeg erkiender Dig, dannende Aand!
Du i Stenen præget har Dit Segl.
Konen.
Høiere, Vandrer!
Vandreren.
Her en Indskrift, som jeg træder paa!
Ei til at læse!
Hedenfarne ere I,
dybt indgravne Ord,
I, som Eders Mesters Andagt
tusind Slægter skulde have viist.
Konen.
Fremmede, Du studser
over disse Stene?
Hisset oppe ere mange Stene
om min Hytte.
Vandreren
Hisset oppe?
Konen.
Strax paa venstre Haand,
giennem Krattet.
Her.
Vandreren.
I Muser og Gratier!
Konen.
Det er min Hytte.
Vandreren.
Et Tempels Ruiner!
Konen.
Nede her paa Siden
springer Kildevældet,
som jeg drikker.
Vandreren.
Glødende svæver
Du over Din Grav,
Genius! Over Dig
er sammenstyrtet
Dit Mesterværk.
O, Du Udødelige!
Konen.
Tør jeg hente Dig et Kar
til at drikke?
Vandreren.
Vedbend har Din ranke høie
Gudeskikkelse omslynget.
Hvor Du stiger og stræber
op af Gruset,
Søilepar!
Og Du, eensomme Søster hist,
hvor I
med dunkelt Mos paa det hellige Hoved
majestætisk sørgende skue ned
paa de Hensmuldrende
ved Eders Fødder —
paa Eders Brødre!
I Brombærbuskens Skygge
bedække Gruus og Jord dem,
og høit Græs bølger sig derover.
Agter Du saa, Natur,
Dit Mesterværks Mesterværk?
Koldblodig knuser Du
Din Helligdom?
saaer Tidsler i den?
Konen.
Hvor den Dreng sover!
vil Du hvile Dig i Hytten,
Vandrer? eller vil Du heller
blive her i fri Luft?
Det er kiøligt. Tag Du Drengen,
mens jeg gaaer og henter Vand!
Sov, min lille Glut! sov sødt!
Vandreren.
Sød Din Hvile er!
Hvor i himmelsk Sundhed
svømmende, han rolig aander!
Du, sødt over Levninger —
af hellige Fortiid,
hvile dens Aand paa Dig!
Hvem den omsvæver,
i Guders Selvfølelse
hver Dag skal nyde.
Hulde Spire, vox op!
det straalende Foraars
herlige Pryd,
og lys for Dine Brødre!
og visner her Dit Blomster,
da hæve af Din Barm
den fulde Frugt
sig Solen modnende imøde!
Konen.
Gud signe Eders Drik! — Han sover end.
Jeg har ei andet end et Stykke Brød
at byde til det friske Kildevand.
Vandreren.
Jeg takker Dig!
Hvor herligt alting blomstrer her omkring
og grønnes!
Konen.
Nu kommer strax
min Mand fra Marken hiem.
O tøv dog, Vandrer, tøv,
og spiis Din Nadvere hos os!
Vandreren.
Her boe I?
Konen.
Der mellem disse Mure;
af Tegl, og Stene fra Gruusdyngerne.
Her boe vi.
Han gav mig til en Agerdyrker,
og døde udi vore Arme.
Nu, har Du sovet noget, Glut?
Hvor han er munter, og vil gierne lege!
Du Skielm!
Vandreren.
Natur! Du evig spirende!
Du skaber hver til Nydelse af Livet;
har moderligen hver af Dine Børn
udstyret med et Arvelod — en Hytte.
Høit bygger Svalen paa Gesimser,
og veed ei, hvilken Prydelse
den smudser til.
Den gyldne Green omspinder Larven
til Vinterbolig for sin Yngel;
og Du, Du flikker mellem Oldtidens
ophøiede Ruiner
Dig til Din Nødtørft,
o Menneske! en Hytte —
Du nyder over Grave! —
Lev vel, Du lykkelige Viv!
Konen.
Du vil ei blive?
Vandreren.
Gud opholde Jer,
og signe Eders Barn!
Konen.
Lykke paa Veien!
Vandreren.
Hvor fører Stien mig
histover Bierget?
Konen.
Til Cuma?
Vandreren.
Hvor langt er did?
Konen.
Tre Mile godt.
Vandreren.
Lev vel!
O leed min Gang, Natur!
En fremmed Pilgrims Gang,
som vandrer over hellig Oldtiids Grave,
Leed ham til et Fristed,
for Nordenvinden skiult,
og hvor en Poppelskov
i Middagsstraalen sig bevæger!
Og vender jeg da
i Aftenstunden hiem
til Hytten,
som gyldnes af den sidste Solens Straale,
lad slig en Viv modtage mig,
med Drengen paa sin Arm!