Ved en Grav
†
†
Blomster Syv i Sorgens Krands indslynges,
blegnet er enhver; — dog hver forynges.
Hist, hvor Blomster groe i evig Vaar,
Hver i evig Soel rundt om Dig staaer! —
O, lad Vinter kun paa Vaaren følge,
Aar bortskylles lad af Tidens Bølge,
evig skal dog Din Kiærrminde slynges
om mit Bryst, imens dets Hierte slaaer!