Kong David
(Rabbinsk Legende.)
(Rabbinsk Legende.)
Whatever is, is right
Af Dagens Møie træt, nedslumred’ født
Jehovas Striidsmand og Jehovas Sanger,
den kronte Helt, Kong David. — See, da kom
en tørstig Myg; og Braadens Sugerør
drak graadigt af det kongelige Blod;
og Søvnens Engel bortveeg fra hans Leie. —
Og som han opslog Øiet, skued’ han,
ved Lampens Skin, en natlig Spinderske,
en Edderkop, som med sin Traad sig sænkte
fra gyldne Loft paa Kongesengens Liin.
Da væmmedes Kong David; op han foer,
og gik paa Taget ud, og stirred’ op
i Melkeveiens Stiernehav, og talte
formasteligt, den Skabte mod sin Skaber!
”Tre Væs’ner, undrer mig” — saa talte han —
”Almægtige! Du vilde skabe dem!
”Blodtørstig Myg, som skræmmer Søvnens Due
”bort fra det Øielaag, den ruger paa. —
”Den ækle Edderkop, som spinder lumsk
”sin Væv for den guldspraglte Flues Vinge,
”ja, klæber dristig sig til gyldne Høiloft.
”Og Daaren, som med Tant og raadden Tale
”og fiantet Adfærd pletter Vises Samqvem.
”Hvad nytte disse Væsener paa Jorden?
”Og hvortil skabte Du dem, Du Uskabte?” —
Saa taled’ David. — Hvad begav sig siden?
Kong Saul omspandt ham med Forræderi:
I Nattens Mulm laae Sammensværgelsens
uhyre Edderkop, og spandt ham ind,
imens han slumred sødt ved Michals Barm,
som hun ved hans. Da kom en natlig Myg
og stak den fagre Kongedatters Bryst,
og op hun foer. I Borgens Haller klang
alt Mordersværd, bestemt mod Davids Bryst.
Hun vakte ham, og viiste ham en Lønvei.
Den Myg, som vakte Michal, frelste David.
Op flygted’ han til Gath da, til Kong Achis;
men Kongens Hofmand oplod Røsten flux:
”Er denne ikke David, Landets Konning?
”Er det ei ham, om hvem i Vexelsang
”der jublet blev; ham, til hvis Priis det lød:
”Saul haver slaget sine Tusinde;
”men David slog i Goliath Titusind!”
Og David lagde disse Ord paa Hierte,
og frygtede fra den Stund Kongens Ansigt;
og lod som han var galen; talte Tant,
og ridsede i Borgens Marmorvægge,
og lod sin Fraade flyde paa sit Skiæg.
Og Achis smilede, og talte saa:
”Den Mand er galen! er der Mangel vel
”paa Galne og paa Daarer ved et Hof?
”han gaae blandt Jer! gaae trygt hvorhen han lyster!”
Da tyede David til Adullams Hule,
og Saul forbittret raste efter ham;
og Speidertunge bragte ham det Budskab:
”Adullams Hule er nu Davids Borg.”
og Saul omgiorded’ sig, og drog didhen.
Men, som nu David sad i Mulm og Mørke,
og hørte fierntfra Fiendens Vaabengny,
da spandt i Hulens trange Aabning flux
en Edderkop sin Hiulvæv; knytted’ fast
Grundtraadene, og slog nu Islæts-Traaden
med rastløs Fliid, og rolig satte sig
i Middelpunktet af sin fine Kunstvæv,
den svage Væv, som her blev Davids Skiold.
Thi Saul til Hulen kom, og saae dens Aabning
omspunden af en Spindelvæv, og vredtes,
og talte haardt til sine Speidere:
”I Daarer! I, som søge David her!
Her boer ei Isai Søn! Seer, denne Borg,
I Blinde, har en Edderkov forpagter!” —
Og Saul drog bort med sine Mænd. — Men David
gik frelst af Hulen ud, og kom ihu,
som han opslog sit Blik mod Himlens Lys,
sin vrange Tale, og nedkastede
sig paa sit Ansigt dybt i Støvet, græd,
og bluedes ved at see op mod Solen,
hvis Skaber han gik daarlig med i Rette! —
Og Du, min Broder! som formasteligt
tidt løfted’ op Din Røst mod den Alvise,
naar opblæst Daare, iført Viisdoms Kaabe,
fra Lærestole prækede for Dig,
og paatvang Dig sit Læderpræg for Guld:
naar han, Tyrannen, (som kan aldrig sove)
han myrder Søvnen selv, og suger Blodstrøm
af stille Land, der ligger smilende
i Fredens Vugge trygt: hvad heller han
Dit Land omspinder med en kunstig Væv,
(som Edderkop omspinder Sommerfuglen,)
Dit Land, der ligger sødt i Sølverhavet,
og vaarligen, i Sommerfuglens Tiid,
udfolder al sin Farvepragt med den. —
o! kast Dig angrende i Støvet ned
som hiin den kongelige Helt og Sanger!
erkiend, at Alt hvad den Almægtige
har skabt, fra Behemot og Leviathan,
og fra Schakalen til det fromme Lam;
fra Æblet, som i Solen purpurfarves,
til Giften, som i Grubens Dybder lurer —
at Alt, hvad udgik af Alviisdoms Hænder,
er ret, og virker til eet Meed, til Godt:
og naar Du dybt og barnligt det erkiender,
da staaer paa Klippe bygt Dit Viisdoms-Slot;