Our youth is like the dream of the hunter on the hill of the heath.
Ossians war of Inisthona.
Hvor leder Du i Jordens Blomsterdal,
o Haab! mildtskimrende, min stille Vandring hen?
See Livets Foraars-Mark omstraalet af Din Glands,
har jeg med Uskylds Jubel giennemstreifet —
ak grædende forladt! — O, led mig Du!
naar engang Middagssolens varme Straaler
sig hælde dalende, og Aftenvind
fra mine Venners Grav hen i mit Sølvhaar lispler —
o led mig da, Du blide Stiernelys!
til hine kiere, kiere Dale hen,
som saae mit første Smiilm min fyrste Taare;
til Barnets Yndlingssted i hine Egnes Skiød! —
Og naar jeg bøiet paa min Vandringsstav
ved Maanens Aftenglands dets Helligdom betræder,
o, saa lad der endnu en gammel Ungdoms-Ven
gienkiende, og et glad: God Aften! byde mig! —
Der skal Erindring blidt sin Lampeglands
paa mine Morgenglæder sprede hen!
Der Livets Soel nedgaae, der Evigheden
for os sit høie Straale-Tempel aabne!
Der Livets Blomst sin favre Krone lukke,
hvor fyrst den aabned sig. — Det skee! Det skee!