Soldater-Vise
(Efter Schiller.)
(Efter Schiller.)
Hvo det Hvide i Dødens Øie saae,
det herligste Liv kan han fatte!
Staffeldt
Frisk op, Kammerater! til Hest paa Stand!
Frisk! drager i Frihed, i Feldten!
I Feldten der gielder endnu en Mand;
der Hiertet endnu er i Velten.
:,: Der Ven eller Frende ei for ham gaaer:
ved egen Kraft der han ene staaer. :,:
Al Jorden er Træl, det er sandt og vist!
man øiner kun Afmagt og Vælde;
der styrer Falskhed og Argelist
de ufæle Mennesketrælle:
:,: Hvo Døden i Ansigtet skue kan,
Soldaten kun er den frie Mand! :,:
Al Livets Ang’ster han slænger væk,
han kiender ei Frygten, ei Sorgen;
han rider Skiebnen imøde kiæk,
den træffer i Dag eller Morgen:
:,: og træffer den i Morgen, saa lad os i Dag
vort Livsbæger tømme i Fryd og Mag. :,:
Vor Lod faldt fra Himlen, som Mannabrød;
ved Møie man ei den kan have:
Trælbonden graver i Jordens Skiød,
og tænker der Skatte at grave:
:,: han graver og graver, mens Vand gaaer til Hav,
og graver sig endelig selv sin Grav. :,:
En Rytter med samt hans snare Hest,
ei ere de velkomne Giæster:
klart brænde de Lamper ved Bryllupsfest;
ubuden han møder ved Festen;
:,: han beiler ei længe, han viser ei Guld,
med Storm han tager den Jomfrue huld. :,:
Ha! hvi græder Tøsen? hvi græmmer hun sig
Hurra! jeg maa videre fare!
Paa Jorden ei Standqvarteer er for mig,
tro Elskov kan jeg ei bevare;
:,: den raske Skiebne mig jager afsted,
og Hiertet jeg tager paa Marschen med. :,:
Thi frisk, Kammerater! til Vaabendyst!
høit Brystet i Kampene lufter!
vildt bruser vor Ungdom og Livets Lyst!
Frisk op, førend Kraften bortdufter!
:,: Og hvo, som ei her sætter Liv paa Spil,
ret aldrig han Livet vinde vil! :,: