Biskop Balle
†
†
Est Du træt, Du Jesu Christi Mand?
Stunder Du til Sielens Hvileland?
Løfter Du ei meer fra Zions Vold
Christ’s korstegn’te rene Skiold?
Er nu slukt hiint Blik, som uforvirret
midt i Vantroes Mulm og Taage-Slud
ufravigeligen eene stirred’
paa sin faste Stierne, paa sin Gud?
Er den stærke Haand for stedse svag,
som i Vindes Rasen, Lynets Knittren,
Troens Skibsroer greeb foruden Zittren
og i Havn indbragte stormstødt Vrag? —
Hviil, udhviil Du gamle Kiæmpe stærk,
efter udført Jord- og Himmel-Værk!
Du har mandig striidt Din Herres Kampe
og i Mulmtiid vogtet Troens Lampe,
klar som Himmel-Soel paa Sommerdag.
Stærk som Paulus, som Johannes from
Du for Hiorden stridet har og bedet,
og i Aands-Gethsemane har svedet
for at værne end om Christendom. —
Ja! udhviil i Himmelpalmens Telt,
Du med Palmer kronte Christi Helt!
Indtræd for den høie Engleskar’
med del Korsetsbanner, høit Du bar!
Poul-Johannes! hæv Dig af Din Grav
og gak ind til Din Belønnings-Krone!
Du kan lægge for Din Herres Throne
reen Din Absalonske Bispestav! —