Blomster
samlede af Morgenlandets Digtere
samlede af Morgenlandets Digtere
(Efter Herder.)
(Efter Herder.)
Den Bedende.
Trælle tiene for Løn, en Kiøbmand handler om Vare;
vær i Din Bøn til Gud lige lidt Køibmand og Træl
Nedkast Dit Ansigt til Jorden, og siig: Albarmhiertige! giv mig,
hvad Din Forbarmelse vil, ei hvad min Synd har fortient!
Støv og Ædelsteen.
Ædel bliver Karfunklen, om end den begraves i Støvet:
fløi op mod Himlen end Støv, bliver det Støv, hvad det er.
Herkomst.
Bryst Dig ei stolt af den Æt, hvis Natur Du ei mere besidder:
Hvad der udstammer fra Ild, kalder man Aske, min Søn!
Lockmanns Viisdom.
Lockmand sagde: Jeg har lært Viisdom af Daarerne: hvad der
hos dem mishagede mig, har jeg mig aldrig tilladt.
Den Ædleste.
Da Chatem-Tai, den Velgiørende,
blev priset for den ædleste at være
blandt Mennesker, og ingen over ham:
Han svarte: ”nei, det er ei jeg: eengang da
til mine Giæster tredive Kameler
jeg gav, traf jeg en fattig Mand paa Marken,
som sanked’ Tiørn og Tidsler, for at kiøbe
for dem sit Middagsbrød. Jeg nærmed’ mig;
han kiendte mig ei: ”Hvi, Møisommelige!
hvi træller Du? Hvi vandrer Du ei heller
til Chatem-Tai’s Huus, hvor hver nu spiser
i Overflødighed?” — Han svarte mig:
”Den Mand, som kan fortiene selv sit Brød,
har Chatem-Tai’s Huus ei nødig! ” — Han,
o Venner! han var ædlere end jeg.
Taleren og Tilhøreren.
Dadle Taleren ei, for hvis Tale Du ikke har Øre:
Læreren Lærdom Dig gi’r; men ei Forstand eller Siel.
Bring ham et roligt Gemyt, en Mark af Begærlighed med Dig,
at han med Blomster og Frugt freidig kan Marken besaae.
Videnskab for Andre.
Er, hvad Du veed, blot for Andre, da est Du en Blind med en Fakkel:
Veien Du lyser; men selv vandrer Du evig i Nat.
Snaren.
Kiender Du ei den Snare, som fanger de hurtigste Fugle?
og den Lænke, som kan tvinge den stærkeste Helt?
Elskov er Snaren; et Haar af den Elsktes Hoved er Lænken,
som kan besnære vort Mod, Villie, Tanke og Dyd.
Stolthed og Godhed.
Sød er den beedskeste Drik, velgiørende Godhed Dig rækker;
beedsk er den sødeste Viin, knurrende Stolthed os gav.
Gud og Mennesket.
Gud seer Synder, og dækker dem til; men min Nabo
saae dem ikke, og dog udraaber, hvad han ei saae!
Vidste vi Mennesker, Gud! hvad Du maa om Mennesker vide,
havde Bagvaskere ei meer for Bagvaskere Fred.
Løgnen.
I Vrede bød en Konge flux at dræbe
en Slave, som paadrog sig hans Unaade.
Fortvivlet, uden Haab udstedte nu
den Arme Skieldsord: Saadan griber den,
som ei kan flye, selv i det hvasse Sværd.
”Hvad siger han?” saa spurgte Kongen. ”Herre!”
(saa svared’ en forstandig Mand ved Tronen,)
”han siger, Paradiset er for dem,
som tæmme Vreden, og benaade Brøde!”
”Vel! jeg benaader ham!” saa talte Kongen.
”Nei!” raabte da en Hofmand: ”Man skal sige
Monarker Sandhed: Han udstedte Skieldsord!”
”Og om saa var” — tog Kongen nu til Orde —
”var denne ædle Mands Usandhed mig
langt bedre end Din Sandhed. Den formilded’
— mit Hiertes Vrede: Du opbringer det!”
Den Fornærmede.
Hvem Du eengang har fornærmet, og havde Du end til Forsoning
udviist ham tusindfold Godt: tro ham aldeles dog ei.
Trak Du end Pilen af Saaret, blev Smerten dog længe tilbage;
og i det dybe Gemyt boer og det dybeste Nag.
Nattergalens Morgensang.
Veed Du, hvad Nattergalen hver Morgen synger? — Den synger:
”Menneske! siig, hvo Du est? Kierlighed vækker Dig ei!
Her, hvor Vaarvinden aander, hvor Bladene suse paa Træet;
see, hvor forynget hver Blomst aabner sin svulmende Barm:
hvert et Rosenblad bli’r en Tunge, som Skaberen priser:
Tunge bli’r hvert et Løv: Menneske! Du kun er stum!”
Den nærmeste Ven.
Nærmere, end jeg mig selv, er mig den Almægtiges Godhed;
hvordan føler jeg da ofte mig fra ham saa fiern?
Kan jeg, som bortreist, begræde den Ven, der i Favnen mig holder;
kan jeg unddrage mig Den, som mig har skiænket mig selv?
Guds- og Konge-Frygt.
Frygted’ vi Gud saaledes, som vi monne Kongerne frygte,
Engle vare vi da; da var en Himmel vor Jord!
Den egne Viis.
Hver anseer sin Forstand og Viis for at være den bedste,
ligesom hver Mand og troer, hans Barn det smukkeste er:
Dersom Forstand og Aand med eet forsvandt af vor Klode,
sagde dog sikkerlig hver: Gud skee Tak! min jeg beholdt!
Kunst og Lykke.
Ei ved Stræben allene opnaaer Du Ære og Riigdom:
spildt er al stræbende Kraft, hvis Dig ei Lykken er huld:
Hang end hundrede Kunster ved hvert et Haar paa Dit Hoved,
hænge de alle omsonst, krandsede Skiebnen dem ei!
Videnskab uden Anvendelse.
Lægger Du Dig efter Viisdom, og ei anvender Din Viisdom,
pløied’ Du Jorden, min Ven! men Du forglemte at saae.
Falskt og sandt Værd.
En forstandig Mand er en Guldmynt: hvorhen den end kommer,
kiender enhver, der seer Mynten, dens kostbare Værd:
derimod Fødsel og Stand er kun et Læder med Præg paa:
naar over Grændsen de gaae, gielde de for hvad de er.
Guldet.
Lettere faaer Du Guld af Fjeldets dybeste Afgrund,
end af en Riigmand; thi før stiller han sig ved sin Siel.
Ønsker.
Havde Kattene Vinger, var ingen Spurv meer i Luften;
havde Enhver, hvad hver vil: hvo havde Noget da end?
Fiendes Raad.
Spørg Din Fiende om Raad; dog ikke for Raadet at følge:
Viser til Venstre han Dig, gaae da til Høire Din Vei.
Læreren og Lærlingen.
Lær Din Lærling, o Ven! ei alle de Kunster Du kiender:
een forbehold Dig selv, bliver Din Lærling Dig fiendsk.
Mangen har Buens Kunst lært, og beviist, han forstod den, just derved:
at han tog Læreren først, fremmest af Alle til Maal.
Tilfældet.
Et sieldent Held er ingen Regel. Engang
faldt Perserkongen paa, at stille frem
sin Ring, den skiønneste af Ædelstene,
høit paa en Kugle; og hvo Ringen traf,
han vandt den kostelige Steen til Priis.
Da skiøde alle kunsterfarne Skytter,
men ingen traf. Da traf en Dreng, som skiød
paa Slump og uerfaren fra et Tag;
og Lykken gav ham Ringen da som Priis.
Flux Piil og Bue kasted’ han paa Ilden,
og raabte: ”paa det min Berømmelse
skal være og forblive uforkrænket,
skal dette første Skud mit sidste være;”
Kongers Venskab.
Tro paa Kongernes Huld, som paa Drenges liflige Stemme:
Grille forstyrrer hiin; denne forandrer en Drøm.
Lejlighed.
”Var Du allene med en yndig Pige,
ved lukte Døre, alt i Søvn begravet,
og kun Din Attraa vaagen: Daddelfrugten —
saa siger en Araber — er fuldmoden,
og ingen hindrer Dig at plukke den.
Hvordan! blev Din Samvittighed endda
reen og uplettet?” Saadan spurgte man
engang en from, forstandig Mand.
Han svarte:
”Blev den end reen, og om jeg end undgik
den onde Gierning, undgik jeg dog ei
Mistanke og Bagvaskelse: — Thi fly
ei Handling blot, fly ogsaa Lejligheden!”
Gammelt Bekiendtskab.
Et Ukrudt havde i en Blomsterpotte
sig om en Rose slynget: ”Hvad har Du
at giøre her?” saa talte jeg. Det svarte:
”O, lad mig staae i Fred; jeg blev opdraget
med Rosen her; og gammelt Venskab agter
man efter Troskab, ikke efter Værd.”
Perlen.
Tabt er vor Nosami, den adle Perle!
af renest Dug frembragte Himlen den,
og skabte den til Perle for al Verden:
den glimred’ stille, useet, ubekiendt
af Mennesker; thi lagde blidelig
Gud den igien i Perlemuslingen!
Graven.
”Gaae til Din Elskedes Grav, og klag!” saa talte min Søster;
”græd paa Graven, maaskee finder paa Graven Du Trøst.”
”Tie! — giensvarede jeg — o tie, ulyksalige Trøster!
her, ikkun her i mit Bryst, har hun sin eneste Grav!”
Møie og Belønning.
Vil Du Honningen smage, og er dog bange for Biestik?
ønsker Seierens Krands, og er for Kampen dog ræd?
Kan vel Dykkeren hente fra Havbunden Perlen, naar, bange
for Krokodillernes Tand, sikker paa Stranden han staaer?
Altsaa vov! Hvad Gud har beskiæret Dig, kan Dig ei røves;
men han beskiæred’ det Dig; Dig, Du behjertede Mand!
Cypressen og Palmetræet.
See den høie Cypres: den bærer ei gyldene Frugter
men den stander igien altiid i livligste Grønt!
Kan Du, min Ven! saa vord en nærende Palme; hvis ikke,
da et Cypressetræ vord, rolig, ophøiet og fri!