Epilog
(Fremsagt i Murer-Logen den 21de April 1816.)
(Fremsagt i Murer-Logen den 21de April 1816.)
”Hvad reiste vel de gamle Ordners Hal?”
saa spurgte jeg; fra hellig Oldtiids Mørke
mig hvidskedes: ”Hvad som ei falde skal,
men fast bestaae, kun bygges kan ved Styrke.”
— — — Dog selve Pyramidens Kiæmpesteen
hensmuldrer jo som Runen her i Norden,
der, ramt af langsom Tiid og snare Torden,
henfalder over faldne Heltebeen! —
Og atter meldte Stemmen: ”See og mærk!
Den blinde Styrke ei forslaaer allene;
har Du forglemt hiint Babels Himmel-Værk?
Hvor staaer Muurkronen? Hvor er dets Grundstene?
— Nei! Viisdoms Genius maa huld indgaae,
og Styrken blideligen Haanden række
i de Pauluner, som sig mægtigt strække
fra Nordens Mulm til Asiens Himmelblaa!” —
Og mildt og huldt, som nu i Vaardags Favn
vi Solen see fremgaae af Søtre-Bølge,
jeg saae en Genius. Og dennes Navn? —
Jeg vil Dig, ædle Kreds! ei her fordølge,
det Skiønhed var! den i et helligt Tal
monn’ ind til Styrken og til Viisdom træde:
og see! jeg skued’ da en yndig Kiæde,
hvoraf hvert Led taknemligt mindes skal! —