Jeg har af alle Himlens gode Gaver
de bedste: Sundhed, Sorgløshed og Ro,
og tusind Glæder, hvilke den kun haver,
der langt fra Stadens Sværm i Mag kan boe.
Og før ret glad at nyde disse Goder,
med elskte Sødskende jeg deler dem,
beskyttet af min Fader og min Moder
i Glædens og Uskyldighedens Hiem.
O! jeg er lykkelig! og tusind ere
ei halv saa froe som jeg, og takke dog. —
Min Tak skal sees i Lyst til meer og mere
at være lydig, flittig, from og klog.
Min Barndom skal i denne Tak forsvinde
og mere lydig, flittig, klog og from
min elskte Moder mig hver Dag skal finde,
og Gud skal høre, hvad jeg beder om!
Lad mig, o Gud! imens jeg er hos hende,
saa følge denne Moders Ja og Nei,
at, naar det elskte Ledebaand har Ende,
jeg selv kan vandre tryg ad Livets Mi!
Og naar engang den endes med en bedre,
naar hendes Liv jeg her omlevet har;
da dette skiønne Sagn mit Minde hædre:
”Hun var som hendes elskte Moder var.”