Michael Agerskov (1870–1933)

D

Dag er Nattens bitre Fjende

Dagen segned til Hvile

Den blinde Mængde, den store Flok

Den Gud, som Verdener skabte

Dengang fjernt fra Lysets Rige

Der strømmer fra Faderens Hjerte

Der var engang, da Vaaben klang

Det er i de hellige Timer

Driv ej for Vind og Vove

Du Travle, som drukner i Livets Larm

E

Engang i vaagne Drømme saa jeg Gud

F

Fader, Gud, o lad mit Liv

Faderløse var vi blevne

Farvel! Farvel! – Et letsagt Ord

Flammende Sole og Verdener maa

Fra Jord til de høje Himle

Frygt ej den strenge Dommer

G

Gud er den alvise Skaber

H

Had og Mistro iblandt os bor

Hovmodig Jordens lille Gud

Hver Morgenstund har Guld i Mund

I

I brødre og søstre, lad lovsangen tone

I Livets mørke Stunder

I prangende Haver

I Sang og Glæde

I Skaberens vældige Værksted

Intet jordisk Væsen kan fatte din Storhed og Vælde

J

Jeg beder for alle de gamle, syge og trætte

Jeg er Rosa mystica

Jesus kaldt i Skyggedal,

K

Kristus i Mørket

Kæmpebjærget højt imod Sky

L

Lammet skælved paa frygtsom Fod,

Luk op, luk op det Kirkehus

Lyset fødes, Mørket svinder

M

Mennesker, kald ej de døde ned

Mester, Mester! Aaret skrider

N

Natten var saa lang or mørk

Nu sænker Dagen sit Hoved

Nu vil vi samles

O

O Gud, din vældige Visdom

O stakkels Sjæl

O tilgiv hver en Sjæl

Onde Lyster som giftigt Kryb

P

Paradislandet – er dets Glans forsvundet

R

Ring, dybe Klokker, mod den dybe Himmel

S

Se frem, men ej tilbage! kvad Skjalden engang

Skærm og bevar os, Fader kær!

Som en Brud, der sin Brudgom venter

Som en usynlig Bølge

Som roser og Liljer yndigt staar

Stodderen stavrer fra Gaard til Gaard

T

Til mig, som grubled tungt

Tue tidt kan vælte Læs

V

Verden er i Kaos

Vi følges af Kristus, vor Broder