Hver Morgenstund har Guld i Mund
for den, hvis Sjæl er karsk og sund,
og som har Haab og Tro;
den mørke Grav ej Frygt ham gav,
han bygger over Tidens Hav
sin Tillids stærke Bro.
Det er saa let at stride
med Kristus ved sin Side,
saa let at stride Livets Strid
i Kærlighed og Tro.
Hver Morgenstund har Guld i Mund
for den, hvis Sjæl er karsk og sund
i Pagt med Lysets Aand;
den sorte Nat vil lysne brat,
og Mørkets Snarer, listig sat,
vil brydes af hans Haand.
Det er så let at lide
med Kristus ved sin Side,
saa let at lide, naar med ham
man vandrer Haand i Haand.
Hver Morgenstund har Guld i Mund
for den, hvis Sjæl er karsk og sund,
og som har Kristus kær.
Den tunge Vej han ænser ej,
al Hindring er ham kun en Leg,
thi Kristus er ham nær.
Det er saa let at skride
med Kristus ved sin Side,
saa let at skride frem med ham
mod Himlens Morgenskær.