Om alle vårens toner døde
og vårens farver ligeså,
om solen hørte op at gløde
og nattergalene at slå;
om aldrig mer mig slog imøde
den blide duft fra blomster små,
og havet blev et stille øde
med tunge tågelænker på —
hvad så! naar kun i dine bløde
arme jeg lykkelige lå:
en bedre verden tit, du søde,
jeg i dit dybe øje så.