Ene står vi herude
hånd i hånd på altanen;
sagte i borggravens halvlys
drømmende sejler svanen.
Hvilken højtidelig stilhed!
turde med svanen vi glide
ind i den mystiske skovnat
svævende side ved side!
Ak der er dans på slottet,
fornemt bal i salonen;
hør, hvor de støjer, man er vist
færdig med cotillonen.
Lad dem få blomster og sløjfer
som efter den herlighed stræber;
vi vexled alene de roser,
som vokser på unge læber. —
Hvor bliver det mørkt herude,
svundet i natten er svanen —
og vi står endnu og drømmer
ene her på altanen.