Flet roser i dit hår!
Flet glædende roser i dit mørke hår!
Du er betagende dejlig,
som dér du i haven står
kranset af vild vin og vedbend.
Syng for mig!
Din stemme er blød som en bæks rislen
eller som aftensus i løv.
Derfor syng for mig!
Tal til mig!
Dit ord er den jublende vårs visdom,
det kvæger min sjæl som dugg.
Derfor tal til mig!
Og om dig er der nogen, der vover at sige,
at du har mangler og fejl.
Kan hænde, kan hænde — men vid da I dårer,
at verdens skønneste
marmorkunstværk
er en lemlæstet støtte fra Melos.
Nej du er rig som tusind blomsters sødme;
og du er skøn som aftenhimles rødme;
og du er ren i al din id og færden;
og du er min — mit eneste i verden.
Flet roser i dit hår!
Flet glædende roser i dit mørke hår!
før nattens skygger de kommer,
og alle veje og stier
ligger fulde af rosers visnede blade.