HjemmetMel: Flyv ud mit Korn —Som en usynlig Bølgeaf Kærlighed vil følgeden langt-bortrejste Mand,saa glad han tror at skueher i sin stille Stueet Glimt af Arnens Luehist i det fjerne Land:Saadan i Mørkets Verdenomstrømmes al vor Færdenaf Lys fra Livets Kyst,af Lys fra Livets Vandemod Evighedens Strandei Faderhjemmets Lande,vor Sjæl til Fred og Trøst.Thi hist bag hvalte Himle,bag tusind Stjernevrimlevor Gud og Fader bor:og dér er Barndomshjemmet,hvor Lysets Fryd vi nemmed,hvor intet er os fremmedsom paa den mørke Jord.Saa strøm med Bølger milde,du klare, rene Kilde,evindeligt herned!Byd Mørkets Skygger vige,skænk os fra Lysets Rigedet uudsigelige:en navnløs Kærlighed!