Nu vil vi samles
bag Træets Ly
og synge vor Jule-
Salme paa ny!
Nu vil vi blive
som Børn igen
og mindes Barnet,
vor Broder og Ven.
I hvert lille Barn,
som fødes paa Jord,
en sælsom Rigdom,
et Under bor;
en Rigdom skænket
af Faderens Haand:
en uforkrænkelig,
evig Aand.
Dog mange mægted
ej hjælpe sig selv,
endsige en Broder
over Livets Elv:
mens andre drog
fra Fattigmands-Hjem
og førte Slægter
og Folkeslag frem.
Men hvo har hjulpet
den hele slægt?
Og hvo har baaret
Den hele Vægt?
Og hvem blev aldrig
af Byrden træt? –
Vor fattige Broder
fra Nazareth.
Saa lad os samles
bag Træets Ly
og synge vor Jule-
Salme paa ny,
og fejre vor glade
Julefest,
og bede Barn Jesus
være vor Gæst!