Jeg beder for alle de gamle, syge og trætte,
at du, o Fader, vil gøre dem Byrderne lette!
Jeg beder for alle, der tynges af Mørkets Lænke,
at du, o Fader, vil dem din Velsignelse skænke!
Jeg beder for alle Jer, I usalige Slægter,
som i eders Blindhed vor Gud og Fader fornægter;
jeg beder for alle Jer, som forbander og hader
den Gud, som gav eder Liv, eders kærlige Fader.
Og eder, I talløse Skarer af henfarne døde,
som skælvende venter på Straffen for mangen en Brøde,
en Bøn om Tilgivelse tør jeg for eder vel vove
for hvad I synded mod Gud og de evige Love.
Jeg beder for ham, der faldt saa dybt man kan falde,
at du, o Fader, paa Menneskers Medynk vil kalde,
og tale til Menneskers Hjerter, saa de kan vide,
at ingen har lidt som han og ingen vil lide.
Jeg beder til sidst for Hjem, for Slægt og for Venner,
for Mennesker nær og fjern, som ikke jeg kender;
jeg beder for alle, hvad vildsomme Veje de vandre,
at engang i Hjemmet vi mødes maa med hverandre.