Flammende Sole og Verdener maa
følge den Vældiges Vilje;
bundne i rhytmisk Dans de gaa
ad Himlens blaanende Tilje;
selv den usselig Blomst i Skov
lydig maa følge Livets Lov,
følge den Vældiges Vilje.
Ikkun Menneskets frie Bryst
frit sig selv fik at raade;
selv det skaber sin Nød og Lyst
og tvinder sin Skæbnes Traade.
Gud har ej lagt i Ledebaand
hvad Han har skabt af sin egen Aand;
frit maa sig selv det raade.
Fri er vor Vilje til godt og ondt
— ak, til det onde vel tiest –
men, er ærlig og god vor Dont,
da vorde vi allerfriest.
lad os da Mørkets Magter fly,
ind til Guds varme Hjerte ty,
da vorde vi allerfriest.
Som paa Lysets straalende Kyst
og mellem Solenes Kerter
ske din Vilje i Menneskets Bryst
og dybt i Menneske-Hjerter!
stigervor Vilje op mod Gud,
vil som en Stjerne den straale ud
og lyse i Menneske-Hjerter.