Som en Brud, der sin Brudgom venter,
har Naturen sig pyntet i Løn,
hun har stemt sine smaa Instrumenter
til en Fuglesang munter og skøn,
og de tusinde Blomster hun henter
og gør Skoven og Engen saa grøn.
Og i Tusindvis vajer og smelder
alle Vegne de festlige Flag;
om en jublende Fryd de fortæller
og om Kampe for Lysets Sag;
ja om Sejr over Mørket de melder
paa den straalende Pinsedag.
Og Menneske-Tankernes Vrimle
højt mod Altets blaanende Bryst
stiger glade og drikker sig svimle
i Lysets lyksalige Lyst;
og der aabner sig Himle bag Himle
mod Himlenes Evigheds-Kyst.
Da er det med eet, som der lyder
et underfuldt Strengespil;
da er det med eet, som der flyder
fra Altet en glødende Ild;
som om Herren sin Aande udgyder
til hver Sjæl, som den modtage vil.
Og Hans Aande gør Sjælene svimle
af Lykke ved Lysets Lyst,
og Tankernes rastløse Vrimle
søger Ly ved Faderens Bryst;
og se hist: bag aabnede Himle
ligger Hjemmet paa evigheds Kyst!