Og sidder i mørkningsstunden
vi sammen kind imod kind,
så hvisker du evig visdom
blødt i mit øre ind.
Hvad er det vel for en visdom,
som sådan kan fylde mig;
det er kun den simple sætning:
jeg elsker, jeg elsker dig.
Ja sidder vi sådan sammen
i mørkningen kind imod kind,
så svinder den store verden
og skrumper så sælsomt ind;
og al dens vældige visdom
samles til eet for mig,
og bliver en jævn lille sætning:
jeg elsker, jeg elsker dig.