Liggrå blomst!
liggiftige blomst!
hvor tør du så frækt
blomstre her i det klare solskin?
For du tilhører natten;
da får du din kraft.
Og livets fjender de brygger
i de tavse timer
en hæslig drik,
som de hælder i dit bæger,
at alt levende skal dø,
som drikker af din kalk.
Men jeg har kendt
en såre ulykkelig mand;
hans sjæl vilde læske sig
ved dine liglæber,
forbandede blomst!
men for den mand rejste sig
ingen sol mere,
ingen dag mere;
natten ejer hans sjæl
og dæmonerne hans hjerte.