Der fløj en fugl fra en øde kyst
til forår og fagre lande;
dér saa den et syn, som fyldte dens bryst
med sitrende sød, usigelig lyst.
Den glemte sit hjem, de drømmende vildsomme strande.
— Jeg hører endnu din stemmes klang,
en gådefuld trolddom den dølger;
min sjæl bliver glad, men atter så trang,
som hørte jeg huldrens dragende sang
eller harpers tonende gråd over aftenguldsbølger.