Nu gløder den tavse aften
over den høstgule sti;
dødt ligger trindtom løvet,
hvor er mit hjerte bedrøvet;
det tør ej forstå og fatte,
at alt nu er længst forbi.
De store træer de suser
og hvisker så gribende ord:
om den vigende sommer,
om den dødsnat, der kommer;
ve dig, du stakkels sjæl, som
intet håber og tror.