Kalliope
→
Poets
→
Edvard Lembcke
→
First lines
Edvard Lembcke
(1815–97)
Works
Poem titles
First lines
References
Biography
Søg
B
Blev nu til Spot dine tusindaars Minder?
C
Caspar Hauser stod under Nathimlens Blaa
D
De samles trindt i Nordens Land
Dengang de drog afsted
Der ruger en Sorg paa Folket; det lytter ej paa Trøst
Der var en Tid, — dens Minde staar
Det falder saa tungt at tænke derpaa
Dronningen staar paa den høje Tind
Du grønklædte Dal midt i Ørkenens Sand
Du skønne Land med Dal og Bakker fagre
E
Eden er lukket; — med vildsomme Fjed
Et Aar er det siden, et eneste Aar!
F
Forstummet er den stærke Røst
G
Gud sendte ham i Farens Tid
H
Hel trang er nu Tiden i Sønderjylland
Hil dig, Ven, i det Fjerne!
Hil vor Moder, Hil den Gamle!
Huset var lavt, og Taget var Straa
Hvad er det for Raab og Trængsel
I
I Fjendevold vi sidde ved Thyras brudte Led
J
Jeg fejred i Stilhed de rige Minders Fest
Jeg ser dig for Øje, som om det var i Gaar
Jeg ved et Hus med stille Sale
Jorden alt sover
K
Kom I hid for at se til det fædrene Hus, for at kvæges ved Brødrenes Røst?
Kommer Brødre! se, Natten blinker
Kongen raader for Danmarks Rige; han bærer Kronen af Guld
L
Lad ham hvile; han er træt
Lille Fugl paa Kvist
Læg du kun dit Hoved ned
M
Medens al vor Glands fra fordums Dage
Mens den sidste Hilsen drøner tungt fra Ø til Ø
N
Natten gik over Himlen
Natten ruger stum og mørk
Natten skrider, hyllet i Taage
O
O, hvilke Dage staa frem for min Tanke!
S
Se, den lange Strid er endt
Solens Straale kom ind med Bud
Stille, stille!
T
Tiden ruller sit knusende Hjul
Til Sommer, til Sommer!
Træt hun sad blandt Strandens Stene
V
Vi sad paa Vognen sammen
Vinteren ruger saa mark og lang
Vor Længsels Land, vor Smertes Land
Vort Modersmaal er dejligt
Vældige Tegn nu ses under Sky
Ø
Ørkenen breder sig nøgen og graa