For Norden
(1845.)
(1845.)
De samles trindt i Nordens Land
til Stævne og til Tinge,
og Bølgen gaar fra Strand til Strand;
stort Nyt har den at bringe:
de ruste sig til Herrefærd
de Folkeslægter stærke;
sit eget Banner fører hver,
men alle Korsets Mærke.
Et Korstog vi os ruste til,
en hellig Grav at vinde;
en mægtig Aand vi mane vil,
som slumret har derinde.
Vaagn op, vaagn op, du Nordens Aand
og dvæl ej hos de Døde!
vaagn op og bryd de gamle Baand;
forson den gamle Brøde!
Spred med din Magt den Taagedunst,
som før vort Syn omspændte;
vi fangne var ved Trolddomskunst;
os selv ej mer vi kendte;
se, Broderblod til Nordens Skam
har plettet vore Strande;
at Frænde mest er Frænde gram,
det maatte Norden sande.
Da klang det over Øresund;
til Strid vi tabte Lysten;
vi kendte dem i samme Stund;
vi kendte dem paa Røsten:
de samme Ord, den samme Klang,
som hørt vi havde hjemme,
den Melodi, vor Moder sang,
som vi kan aldrig glemme!
I Sønner af det stolte Nord,
I Sønner af vor Moder!
imellem os kun Venskabsord,
som Broderens til Broder!
vi kappes vil paa Fædres Vis;
men det skal Striden være:
med Ord og Sang til Nordens Pris,
med Daad til Nordens Ære!
Vort Blod saatidt jo sammen flød
thi lad os Pagten sværge:
med Skjold ved Skjold, i Sejr og Nød
vort fælles Hjem vi værge;
og kommer engang Nornens Dag,
og stævnes vi til Prøven:
se, Korset staar i vore Flag,
i vore Skjolde Løven!