Edvard Lembcke (1815–97)

Natten skrider, hyllet i Taage;

tro paa Skandsen Vagterne vaage;

Nordens Stjerne dølges i Mulmet,

intet Glimt bag Skyernes Rift!

Tunge Tider gik over Norden;

vrede Norner raade paa Jorden;

Midgaardsormen, edderopsvulmet,

glædes ved sin Sejersbedrift.

Hvor er alt det Store, vi drømte?

hvor er Løftets Bæger, vi tømte?

Prøvens store Time var kommen;

fandt den kun en smaasindet Æt?

Folkerøst fra Fjeldet og Dalen,

var du kun som Skum i Pokalen?

og, naar Saga stævner til Dommen,

skal din Vægt da findes for let?

Kjøbes maa, hvad værd er at eje;

ej paa Medgangs banede Veje,

ej med Vid og lettende Snille

vandt et Folk udødeligt Ry;

Synd maa sones, Daarskab maa bødes:

Sejre vindes kun, hvor der blødes;

Mod til Offer, Kraft til at ville,

det er Prisen, den tør Du ej sky.

Daarer tvivle, Nidinger svige; —

blev vi færre, hvad vil det sige?

højt og stolt vi løfte vor Fane,

ængstes ej, for Stien er trang.

Om end mangt et Øje skal lukkes,

aldrig skal dog Haabet udslukkes;

tæt vi fylkes, trofast vi bane

Vej for kommende Slægters Gang!

Naar en Storm gaar hen over Jorden,

kommer atter Prøven for Norden:

da skal Avner skilles fra Kjerne,

alle Kræfter vækkes at Blund:

er der da fra Fædrenes Dage

Mod og Marv i Folket tilbage,

da skal Nordens funklende Stjerne

varsle klart Forjættelsens Stund.