Ved Laurids Skaus Jordefærd
den 18de Mai 1864 i Haderslev under den fjendtlige Besættelse
den 18de Mai 1864 i Haderslev under den fjendtlige Besættelse
Forstummet er den stærke Røst,
der tidt fandt Genklang i vort Bryst,
der hørtes vidt om Lande;
i Gravens Mulm, i Dødens Gys
er slukt den snilde Tankes Lys
bag denne blege Pande.
Men Mindet frem af Graven gaar,
og klart for vor Erindring staar
hans Ungdoms lyse Bane;
med Undren skued Folk og Land
den unge, djærve Bondemand,
der rejste Stridens Fane.
Ved Graven maa vi tavse staa;
men Rygtet skal med Vingen slaa
og flyve vidt om Lande,
og at han var en Høvding stærk
til kløgtigt Raad og dristigt Værk,
skal Ven og Fjende sande.
I Folkets Hu staar hans Bedrift
indpræget med saa dyb en Skrift,
der slettes ej af Ælde;
sin Mindesten har selv han sat;
den skjules ej af Glemsels Nat;
ej Stormen den kan fælde.